Sommerbesøg: jordsundhed og forsøg
jun.
15.

Sommerbesøg: jordsundhed og forsøg

Lørdag den 15. juni kl. 13:30 - 16:00 vil dagen handle om jordsundhed og forsøg
I vil få et indblik i vigtigheden af jordsundhed som fokus i vores dyrkningspraksis, igangsatte forsøg i marken og planen for at monitorering og dokumentation. Dette videns-arbejde har både til formål at optimere vores egen dyrkningspraksis i respekt for det lokale økosystem og at inspirere og samarbejde om skalering til andre bedrifter.

Vi glæder os til at byde velkommen til sommereftermiddage fyldt med god stemning og inspirerende snakke på Øm Klostergaard.

Tilmeld dig her.

Tilmelding er gratis, men med et begrænset antal pladser.
Bliver arrangementet udsolgt, kommer der venteliste. Husk derfor at melde fra, hvis i bliver forhindret.

Hvad er sommerbesøg på Øm Klostergaard?

Er du nysgerrig på, hvad Øm Klostergaard er og hvad vi går og laver? Kom forbi til oplæg, kaffe og kage henover sommeren 2024. Vi holder to sommer-arrangementer i år - lørdag den 4. maj om skovlandbrug og markdrift og lørdag den 15. juni om jordsundhed og forsøg. Vi forventer at deltage i Lejres Klimauge igen i år med et større Åbent Hus arrangement.

Sommerarrangementerne er temadage, der skal åbne dørene for vores visioner, tanker og planer med det regenerative potentiale i landskabet. Der vil være oplæg fra teamet på Øm og samarbejdspartnere. Oplæggende vil handle om konkrete tiltag på vores jorde og hvordan vi arbejder med vidensopbygning og skalering af disse tiltag.

Så vil dagene selvfølgelig også byde på kaffe, kage og tid til jeres spørgsmål. I er velkomne til at blive efter arrangementet til en fælles gåtur langs å-løbet.

Sommerarrangementerne er arrangeret med støtte fra Edvard og Ane Agerholms Legat.

Se begivenhed →
SAVE THE DATE: Høstfest
sep.
7.

SAVE THE DATE: Høstfest

KÆRE ALLE

Kom og vær med når vi holder høstfest på Øm Klostgaard, som i år er blevet længere, bedre og byder på alsidigt program med afsæt i det regenerative potentiale og konkrete tiltag.

HØSTFEST LØRDAG DEN 7. SEPTEMBER KLOKKEN 10-22

Dagen vil kredse om det regenerative potentiale og konkrete initiativer. Programmet bliver fyldt med landbrugsviden, oplæg, film og paneldebat, markvandring, maskin-demo, biodiversitetsvandring, naturbanko, aktiviteter til børn, snobrød, frokost og fællesspisning.

Mere info komme, herunder kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive orienteret når der nyt:

Se begivenhed →

Sommerbesøg: skovlandbrug og markdrift
maj
4.

Sommerbesøg: skovlandbrug og markdrift

Lørdag den 4. maj kl. 13:30 - 16:00 vil dagen handle om skovlandbrug og markdrift
I vil få et indblik i planerne for skovlandbrug på Øm Klostergaards arealer, samt en introduktion til samarbejder og skalering af skovlandbrug på andre bedrifter. Vi vil gå i dybden med fordele og udfordringer ved skovlandbrug og lægger op til diskussion om hvordan vi realiserer drømmen om mere skovlandbrug i Danmark.

Vi glæder os til at byde velkommen til sommereftermiddage fyldt med god stemning og inspirerende snakke på Øm Klostergaard.

Tilmeld dig her.

Tilmelding er gratis, men med et begrænset antal pladser.
Bliver arrangementet udsolgt, kommer der venteliste. Husk derfor at melde fra, hvis i bliver forhindret.

Hvad er sommerbesøg på Øm Klostergaard?

Er du nysgerrig på, hvad Øm Klostergaard er og hvad vi går og laver? Kom forbi til oplæg, kaffe og kage henover sommeren 2024. Vi holder to sommer-arrangementer i år - lørdag den 4. maj om skovlandbrug og markdrift og lørdag den 15. juni om jordsundhed og forsøg. Vi forventer at deltage i Lejres Klimauge igen i år med et større Åbent Hus arrangement.

Sommerarrangementerne er temadage, der skal åbne dørene for vores visioner, tanker og planer med det regenerative potentiale i vores landskab. Der vil være oplæg fra teamet på Øm og samarbejdspartnere. Oplæggende vil handle om konkrete tiltag på vores jorde, hvordan vi arbejder med vidensopbygning og skalering af disse tiltag.

Så vil dagene selvfølgelig også byde på kaffe, kage og tid til jeres spørgsmål. I er velkomne til at blive efter arrangementet til en fælles gåtur langs å-løbet.

Sommerarrangementer er arrangeret med støtte fra Edvard og Ane Agerholms Legat

Se begivenhed →
Konference: Fremtidens Jord
okt.
26.

Konference: Fremtidens Jord

KÆRE ALLE

Vi er glade for at kunne invitere til konference på Christiansborg om regenerativt landbrug:

TID: den 26. oktober 2023 klokken: 13-16
STED: Christiansborg - Proviant D

Der er begrænset antal pladser, kræver tilmelding - hvis interesseret så kontakt os.

Vi glæder os til at se dig. Mvh. Tanya, Sarah og Anders

INVITATION:

Kom med til en drøftelse af fremtidens landbrug. Formålet med konferencen er at belyse potentialer og udfordringer indenfor regenerativt landbrug. Der vil vare fokus på de regenerative landbrugsprincipper, arealanvendelse, madproduktion, uddannelse og generationsskiftet i landbruget, kulstofbindingspotentialet ift. Klimaloven og den aktuelle C02-afgifts forhandling og politiske rammevilkår

Via oplæg fra de mest toneangivende praktikere i feltet belyses både potentialer og udfordringer samt konkrete mulige tiltag. Ved at samle feltet af aktører indenfor regenerativt landbrug er det målet, at de enkelte temaer og potentialer indenfor regenerativt landbrug tages videre politisk.

PROGRAM

13:00: Velkomst ved Tanya Lindkvist, Anders Højlund og Sarah Hellebek og præsentation af dagens program.

13:05 Det regenerative potentiale - oplæg ved Anders Højlund og Sarah Hellebek om landbrugets arealanvendelse, følgevirkninger og regenerative muligheder.

13:30 Praktikernes virkelighed i stor- og småskala - oplæg ved pløjefri biodynamiker Michael Meyer fortæller om storskala med dyr i sædskiftet og økologisk jordbruger Nanna Thomsen om grøntsagsdyrkning i småskala og skovlandbrug.

14:00 Systemisk forandring i landbruget - Samtale mellem Caroline Bessermann, Sybille Kyed, Thomas Høgenhaven og Mira Illeris om de systemiske perspektiver på landbrugets udvikling i forlængelse af praktikernes fortællinger.
Samtalen modereres af Niklas Sjøbeck Jorgensen.

14:30 Pause med forplejning

15:00 Panelsamtale - Had er naste skridt? - Panelsamtale med Ida Auken og Franciska Rosenkilde m.fl. om konkrete tiltag og politisk handling for at udbrede regenerativt landbrug.
Panelsamtalen modereres af Sarah Hellebek.

16:00 Tak for i dag

FRA KONFERENCEN:

Foto: Maria Andersen

Se begivenhed →
Åbent hus og fællesspisning 2023
sep.
9.

Åbent hus og fællesspisning 2023

KÆRE ALLE

Kom og vær med når Øm Klostergaard slår dørene op for en dag om regenerativt landbrug - det jordnære og rodfæstede liv på landet.

ÅBENT HUS LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER KLOKKEN 14-22

Det er næsten et år siden at vi overtog Øm Klostergaards 100 hektar. Og første høst er snart i hus. Øm Klostergaard, er både et landbrug og et levende laboratorie. Dagen vil kredse om vores virke, naturens mangeartede potentiale, om forandring, regeneration og fremtidens landskaber. Vi byder på markvandring, biodiversitetstur, skovmeditation, jordlivsmikroskopi, film, og panelsamtale.

Deltagelse, kaffe, forfriskninger og mad er gratis, men hvis I spiser med, så husk at tilmelde jer. (udsolgt)

Vi glæder os til en dag med viden og oplevelser, fællesspisning og liv på landet.

Vores panelsamtale vil tage udgangspunkt i filmen ’Jeg tror vi starter som lys’, der er filmiske feltnoter fra marken skabt af antropologerne Emma Harris og Sille Skovgaard. Panelet vil bestå af Jeppe Svan, medgrundlægger af DGUB og medforfatter på udgivelsen ’Retfærdig naturbevarelse’, Andrea Fjordside Pontoppidan forfatter og kurator hos Laboratoriet for Æstetik og Økologi samt Emma Harris og Sille Skovgaard, de vil sammen med Sarah Hellebek medstifter af Krogerup Højskoles linjefag ‘Jorden Kalder’ diskutere den flerartede historiefortælling og en opmærksomhedens poetik, som ligger til grund for et andet landbrug, der udfordrer business as usual.

TRAILER

PROGRAM:

Klokken: 14:00 Velkomst og markvandring ved Anders Højlund Andersen
Klokken: 16:00 Vælg mellem tre aktiviteter af cirka 1,5 times varighed:
- Biodiversitetsvandring ved Marie Graversen og Anton Johnsen
- Skovmeditation ved Tina Gliese
- Fortællinger fra jorden - En samtale mellem Andrea Pontoppidan, Sille Skovgaard, Emma Harris og Jeppe Svan, modereret af Sarah Hellebek
- Farmtour in English by Anders Højlund Andersen
Klokken: 18:00 - 20:00 Fællesspisning ved Grønt Marked og Plantebranchen - kræver tilmelding (udsolgt)
Klokken: 20.30 Visning af 'Jeg tror vi starter som lys' ved Emma Harris og Sille Skovgaard
Klokken: 22.00 Tak for i dag

LØBENDE AKTIVITETER:

- Hanne Gundersen fortæller om mikrolivets betydning for en sund jord og de positive effekter ved en levende jord. Hun viser og fortæller om mikrolivet igennem mikroskop på storskærm

- Aktiviteter til Børn: Snobrødsbagning, fuglehusebyggeri, jordlivstegninger og andre hyggelige aktiviteter

PARKERING:
Parkering på stubmarken lige vest for gården. Følg venligst skiltning og giv plads til at andre biler kan komme ind og ud.
Vi kan også anbefale at man tager sin cykel med toget til Lejre og cykler derfra eller bussen fra Roskilde, som stopper i Øm. Turen fra Roskilde tager 25 minutter og fra Lejre blot et kvarter på cykel.

PÅKLÆDNING:
Vi skal dagen igennem være udenfor eller i laden, så sørg for at have passende tøj med. Vi håber I har lyst til at gå med på de ture, som vi tilbyder på markerne og i den skønne natur rundt om gården - så tag gerne de uformelle gode terrængående sko på denne dag.

PRIS:
Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede, så tag familie, børn og venner med til aktiviteter for store og små!

Vi glæder os meget til at se jer.

FRA DAGEN:

Reportage fra Plantebranchen: Spis planter sammen

Foto: Laila Vetterlain

MEDVIRKENDE:

Tina Gliese – naturterapeutisk mindfulnessinstruktør 

Tina er drevet af kærlighed til naturens fantastiske livsformer, principper og intelligens. Hun er uddannet miljøplanlægger og har i 15 år ledet projekter indenfor grøn omstilling. Hun tænker helhedsorienteret og hjælper organisationer med at skabe en regenerativ omstilling. Sideløbende har hun fordybet sig i meditation og mindfulness og underviser i naturterapeutisk mindfulness.

Marie Gravesen - naturpleje og geograf

Marie er medstifter af Krat & Ko,  som arbejder praktisk med naturforvaltning og biodiversitet. Hun er uddannet geograf og naturplejer, interesseret i selvforsyning og har tidligere arbejdet som anlægsgartner og med frø.

Hanne Gundersen - agronom og mikroskopi

Hanne er økologisk landmand og indehaver af virksomheden Jordkontakt. Hun hjælper gartnere og landmænd med at øge den mikrobielle diversitet i deres marker, og brænder for at udbrede kendskabet til de positive effekter, der følger med når planter vokser i en levende jord. 

Emma Harris - visuel antropolog og filmskaber

Emma er uddannet visuel antropolog og arbejder i krydsfeltet mellem visuel kunst, dokumentar og antropologi. Hun har gennem de seneste år arbejdet på antropologiske filmprojekter, der beskæftiger sig med hvordan vi som mennesker relaterer til landskaber gennem fortællinger og forestillinger. Senest har hun studeret flerartslige relationer på regenerative jordbrug og i den forbindelse arbejdet med at formidle disse gennem film, fotografi og lyd.

Sarah Hellebek - iværksætter og underviser

Sarah er medstifter af den regenerative jordbrugsskole, bestyrelsesmedlem i Andelsgårde og underviser til daglig på Krogerup Højskole.

Andrea Fjordside Pontoppidan - forfatter, skribent og redaktør

Andrea arbejder på forlaget og den kuratoriske platform Laboratoriet for Æstetik og Økologi. Hun debuterede med digtsamlingen Kartoffeløje i 2022 på forlaget Ovbidat. Igennem tiden har Andrea skrevet alt fra essays til digte til prosa til tekster, der ikke lader sig passe ind i én genre. Hun skriver desuden litteraturkritik for magasinet Standard og magasinet Atlas, og er engageret i forskellige jordbrugsfællesskaber. I sin tværgående praksis undersøger hun spørgsmål om, hvordan vi skal leve (godt) på en såret jord, og hvordan vi kultiverer en følsomhed over for de forbindelser, vi indgår i, og historier, vi tager del i og er med til at fortælle.

Sille Skovgaard - antropolog og jordbruger

Sille er uddannet antropolog og regenerativ jordbruger. Hun har lavet flere års feltarbejde på regenerative gårde i Danmark og studeret menneske-jord relationer og flerartslige samarbejder. Med film- og bogprojekter, der gentænker, hvad jord er for en størrelse, vil Sille vække interessen for det usynlige og lydløse, men spillevende liv under vores fødder. Sille sidder desuden i bestyrelsen i Andelsgaarde, hvor hun arbejder for at opkøbe og regenerere landbrugsjorden i Danmark og udbrede viden om landbrugets klimapotentialer.

Jeppe Svan Sørensen - aktivist og forlægger

Jeppe er klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse hvor han siden 2018 har været med til at kæmpe for en grøn, retfærdig fremtid gennem demonstrationer, politisk lobby- og formidlingsarbejde og senest som medforfatter og formgiver på det utopiske manifest 'Retfærdig Naturbevarelse', der udkom som bog i maj. Derudover er han kandidat i klimaforandringer fra Københavns Universitet med speciale i økologisk bevidsthed og utopisk aktivisme, og har for nyligt stiftet forlaget Økotopia, som udgiver bøger med fokus på naturaktivistiske visioner og anvendelig naturfilosofi.

TILKNYTTEDE:

Lærke Daverkosen- akademisk medarbejder på Øm Klostergaard

Lærke har en kandidat i Miljø- og Jordbrugsvidenskab fra Københavns Universitet og Sveriges Lantbruksuniversitet. På Øm Klostergaard hjælper hun til med research, formidling og udviklingsarbejde. Hun er aktiv i Foreningen Regenerativt Jordbrug og har været med til at udarbejde Foreningens Princippapir: De Regenerative Principper.

August Søndergaard - akademisk praktikant på Øm Klostergaard

August er uddannet agronom indenfor miljø og produktion på Københavns Universitet. På Øm Klostergård bidrager han til den daglige drift, samt at planlægning og operationalisering af madmarken til et skovlandbrugssystem med nøddetræer og frugthave. Hans netværk er til gavn for forsøgsgården, der kræver samarbejde med forskellige aktører, herunder forskere og landmænd til dataindsamling og vidensformidling.

Gorm Dissing Ulbjerg - skovfoged, Humleore Skovdistrikt

Gorm er uddannet Skov- og Landskabsingeniør fra sommeren 2022, på Skovskolen i Nødebo. Efter endt studie overtog Gorm jobbet som skovfoged på Humleore Skovdistrikt. Han har igennem sin studietid arbejdet målrettet med bæredygtig skovdrift og godsforvaltning. 
Gorm kommer med en baggrund som skovarbejder, hvilket giver en god praktisk forståelse for skovdrift.

Anders Højlund Andersen - landmand på Øm Klostergaard / Arkaia

Anders er landmand på Øm Klostergaard og har erfaring med regenerative landbrugsmetoder fra blandt andet Rodale Institute, Ridgedale Farm og Neversink. Han underviser på Den Regenerative Jordbrugsskole og er medlem af bestyrelsen i Andelsgaarde. Siden opstarten i 2022 har han samarbejdet med Arkaia om at udvikle Øm Klostergaard.

Se begivenhed →
Åbent hus 2022
sep.
10.

Åbent hus 2022

INDVIELSE AF ØM KLOSTERGAARD

Kære nye naboer, interesserede, netværk, venner og samarbejdspartnere.
I begyndelsen af september overtager vi Øm Klostergaard, jorden og landskabet med visionen om at skabe et regenerativt landbrug og det vil vi gerne fejre med jer. 
Det er derfor en glæde at invitere jer til indvielse og åbent hus:

LØRDAG DEN 10. SEPTEMBER KLOKKEN 14-22

Alle er velkomne, så tag familie, børn og venner med. Vi håber I vil komme, gå en tur, nyde et godt glas vin og den uformelle stemning. 

Dagen vil byde på markvandring, biodiversitetstur, sanketur, skov-meditation og snigpremiere på Phie Ambos nye film 'Organiseret vildskab', når mørket falder på. Filmen vises i forbindelse med Lejre Klimauge. Husk venligst tilmelding til filmvisning.

I laden kan man igennem dagen opleve en udstilling om ‘det samskabende landbrug’ - om relationen mellem kultur, natur og landbrug - af arkitekt Jakob Miland.

Der vil være snobrødsbagning over bålet og andre hyggelige aktiviteter med børnene.

Vi byder på kaffe, kage, forfriskninger og snacks i løbet af dagen, og om aftenen serveres vin, lækre salater og frisklavede pizzaer fra Godis Grønt og ArtistKok.

Deltagelse, mad og drikkelse er gratis. Men hvis I spiser med, så husk at tilmelde jer. 

Tilmeld jer (UDSOLGT) aftensmaden her senest d. 7. september, så kokken ved besked om antal.

PROGRAM:

Kl. 14:00 Gård- og marktur ved Anders Højlund Andersen
kl.  15:00 Vælg mellem sanketur med Vega Fersbye og skovmeditation ved Tina Gliese
Kl. 16:00 Biodiversitetstur ved biologerne Anne og Heidi 
Kl. 17:00 Vælg mellem sanketur og skovmeditation
Kl. 18:00 - 20:00 Pizza og salat ved Godis Grønt og ArtistKok - for tilmeldte
Kl. 19:30 Gård- og marktur ved Anders 
Kl. 20.30 Særlig snigvisning af 'Organiseret vildskab' ved Phie Ambo.
Filmen vises som del af Lejre Klimauge.
Kl. 22.00 Tak for i dag

PARKERING:
Parkering på stubmarken lige nord for gården. Følg venligst skiltning og giv plads til at andre biler kan komme ud.
Vi kan også anbefale at man tager sin cykel med toget til Lejre eller Roskilde og cykler derfra. Turen fra Roskilde tager 25 minutter og fra Lejre blot et kvarter på cykel.

PÅKLÆDNING:
Da vi dagen igennem skal være udenfor eller i laden, så sørg for at have passende tøj med. Vi håber I har lyst til at gå med på de ture, som vi tilbyder på markerne og i den skønne natur rundt om gården, så tag de uformelle gode terrængående sko på denne dag.

Vi glæder os meget til at se jer.

Anders Højlund Andersen, Sylvester Rishøj og Mads Kjøller Damkjær

BILLEDER FRA DAGEN:


MEDVIRKENDE:

Anders Højlund Andersen - regenerativ landmand, Øm Klostergaard
Anders er økologisk landmand og har erfaring med regenerative landbrugsmetoder fra blandt andet Rodale Institute, Ridgedale Farm og Neversink. Han er aktivt medlem i foreningen Regenerativt Jordbrug. Han underviser på Den Regenerative Jordbrugsskole og er medlem af bestyrelsen i Andelsgaarde. Fra 2022 leder han driften af Øm Klostergaard.

Phie Ambo - prisvindende filminstruktør
Phie beskæftiger sig med den grønne omstilling dokumentarisk og aktivistisk. Blandt hendes tidligere film er 'Så meget godt i vente' (2014) om biodynamisk landbrug, 'Genopdagelsen' (2019) om børns kontakt med naturen og '70/30’ om tilblivelsen af klimaloven.
Organiseret vlldskab' (2022) følger naturgenopretningsprojekter i Hammer Bakker i Nordjylland - det største i Danmark nogensinde.

Anne Erland Eskildsen - Biolog
Heidi Buur Holbeck - Biolog og faglært landmand.

Anne og Heidi har begge stor erfaring i formidling og rådgivning om dansk natur og biodiversitet. Her omsætter de den nyeste faglige viden om biodiversitet og naturforvaltning fra ind- og udland til praktisk konkret formidling og rådgivning om, hvilke indsatser der skal til for at fremme biodiversiteten på naturarealer, i småbiotoper og ved omlægning af landbrugsjord til natur. Anne har desuden forsket i dagsommerfugle. De har sammen bl.a. udgivet lærebogen ‘Landmanden som naturforvalter’, som udkom i 2020 og netop er genoptrykt i 2. oplag.  Begge har de hver især en lille landejendom, hvor de afprøver og omsætter deres viden om biodiversitet til praktisk handling, og på Øm Klostergaard har de bidraget med deres ekspertise fra sommeren 2022.

Jakob Miland - Arkitekt
Jakob er nyuddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi og har med sit speciale undersøgt relationerne mellem kultur, natur og landbrug. Ved at udfordre nutidens fremherskende natursyn som ofte ser disse som modsætninger, forsøger projektet at skabe et sympoietisk – samskabende – landskab hvor dyr, planter, afgrøder og jordprocesser bliver set som aktører på lige fod med det industrielle landbrug.

Vega Fersbye - økologisk landkvinde og urtekyndig
Vega er uddannet fra Kalø økologiske Landbrugsskole og Chestnut School of Herbal Medicine. Hendes store viden om urter har hun desuden fået gennem mesterlære. Hun underviser i Jordens Skole og afholder workshops og sanketure i Urtica Botanica. Hun fremstiller urtemedicin og dyrker økologisk og regenerativt i sin medicinhave på Havmøllen, Ebeltoft.

Tina Gliese – naturterapeutisk mindfulnessinstruktør 
Tina er drevet af kærlighed til naturens fantastiske livsformer, principper og intelligens. Hun er uddannet miljøplanlægger og har i 15 år ledet projekter indenfor grøn omstilling. Hun tænker helhedsorienteret og hjælper organisationer med at skabe en regenerativ omstilling. Sideløbende har hun fordybet sig i meditation og mindfulness og underviser i naturterapeutisk mindfulness.

Se begivenhed →